Samarbejdspartner

Christina Ninnis Alevrofas

Christina er fotograf, visuel rådgiver og indehaver af Brand Vision.

Hun hjælper selvstændige med billeder, der føles troværdige og virker for deres brand. Hun fotograferer dig, når du har brug for professionelle billeder og hjælper dig med retningen, når du selv vil tage og vælge billeder med større sikkerhed.

Christina er uddannet i Emotionelle Kundetyper© og certificeret BuyLogic-partner. Det giver hende en særlig forståelse for, hvad billeder signalerer, og hvordan de påvirker den måde, andre oplever dig på.

Hun kombinerer den viden med praktisk erfaring som fotograf, så du får et visuelt udtryk, der gør din faglighed, personlighed og kvalitet tydelig.

Christina har ordet:

“Jeg hjælper selvstændige med at skabe billeder og visuel kommunikation, der føles genkendelig, professionel og strategisk rigtig.

Mange af dem, jeg arbejder med, er dygtige til deres fag, men bliver usikre, når det kommer til deres billeder. De spørger sig selv, om de virker professionelle nok, om billederne passer til deres brand, og hvad potentielle kunder egentlig aflæser i deres visuelle udtryk.

Det hjælper jeg dem med at blive sikre på.

Jeg tilbyder både brandingfotografering og visuel rådgivning. Det betyder, at jeg ikke kun tager billeder, men også hjælper dig med at forstå, hvad dine billeder signalerer, og hvilke visuelle valg der understøtter din faglighed, afspejler din personlighed og gør det lettere for de rigtige kunder at genkende dig.

Nogle har brug for nye brandingbilleder. Andre har allerede billeder, men er i tvivl om, hvilke de skal bruge hvor. Og nogle har brug for hjælp til selv at blive bedre til at tage og vælge billeder i hverdagen, så deres visuelle kommunikation ikke kun afhænger af professionelle fotoshoots.

Derfor er hjælp til selvhjælp også en del af min måde at arbejde på. Ud over at tage billeder for dig hjælper jeg dig med selv at forstå, vælge og tage billeder med større sikkerhed, så du får et billedbibliotek, du føler dig tryg ved at bruge.

Min rådgivning tager afsæt i både metode og praksis. Jeg er certificeret i Emotionelle Kundetyper® og BuyLogic-partner og uddannet i de fire biologiske drivkræfter, der påvirker menneskers beslutninger. Den viden kombinerer jeg med min erfaring som fotograf, kreativ rådgiver og mange års arbejde med markedsføring, webdesign og billedredigering.

Mit mål er, at du skal kunne vælge dine billeder med større sikkerhed og opnå et visuelt udtryk, der føles troværdigt og gør det lettere for de rigtige mennesker at vælge dig”.

Christinas ydelser

Klik for at se Christinas mest populære ydelser:

Christinas cases:

Klik for at se nogle kundeopgaver Christina har løst:

Kontakt Christina

Følg Christina i sociale medier, tilmeld dig hendes nyhedsbrev,
send en mail eller book et uforpligtende møde.

Instagram

brandvision.dk

LinkedIn

christinaninnis

Google Business

share.google/75oxJkPPup00X6nDO

Mail

hello@brandvision.dk

Website

brandvision.dk

Kalender

30 min gratis møde

Jannies Udtalelse

Jeg lærte Christina at kende, efter hun tog Kundetypeuddannelsen. Allerede under uddannelsen lagde jeg mærke til hendes stærke æstetiske sans og den enorme omhu, hun lagde i hver eneste opgave. Når Christina gør noget, går hun all-in – og det kan ses på resultatet.

Noget af det, jeg sætter allermest pris på ved Christina, er, at hun ikke føler sig forpligtet til at svare med det samme. Hun tænker sig om. Hun stiller spørgsmål. Og når hun vender tilbage, er svaret velovervejet og ærligt. Det betyder også, at jeg ved, hvor jeg har hende.

Den egenskab har jeg selv haft stor glæde af. Christina har blandt andet fungeret som sparringspartner på udviklingen af Kundetyper.dk, hvor hendes ærlige feedback og blik udefra flere gange har været med til at forbedre løsningerne.

Jeg har også haft hende til at kvalitetssikre enkelte sider på Kundetyper.dk. Og det er ret karakteristisk for Christina, at hun ikke nøjes med det, vi har aftalt. Når hun har været materialet igennem, er både layout, formuleringer og stavefejl rettet. Christina afleverer først sit arbejde, når hun selv synes, det er helt færdigt. Det er en egenskab, jeg sætter meget stor pris på.

Christina er samtidig usædvanligt dygtig til at omsætte komplekse budskaber til visuelle cases og opslag – særligt på LinkedIn. Hun gør det let at forstå sammenhænge, fordi hun viser dem med konkrete eksempler. Og så tager hun nogle fantastiske brandbilleder.

Jannie Ilum Gade
Direktør, Kundetyper.dk & Ilumgade.dk

Vil du se flere af mine samarbejdspartnere?

Gennem årene har jeg mødt mange dygtige mennesker, men kun ganske få ender som samarbejdspartnere på denne hjemmeside. Ingen af dem jeg anbefaler, har betalt for en placering - eller betaler mig for at henvise.

Jeg anbefaler dem, fordi jeg selv har arbejdet sammen med dem, jeg har været tilfreds, jeg har tillid til deres faglighed og jeg ved, at de behandler kunder ordentligt. For mig er det vigtigt, at en samarbejdspartner ikke kun er fagligt dygtig. De skal også være troværdige, holde deres aftaler og være den type mennesker, jeg med ro i maven kan sende videre til mit netværk.

Klik på overskriften for at se mine samarbejdspartnere.