Samarbejdspartner

Helle Bodeholt

Helle bygger hjemmesider og optimerer SEO og GEO for mindre virksomheder og organisationer i virksomheden Hebo Group.

Herudover driver hun også GDPRMentor, hvor hun hjælper klinikker, saloner og andre mindre virksomheder med at få styr på data, regler og privatliv.

GDPR-Dokumenter-Helle

Helle har ordet

Jeg hjælper virksomheder med at udvikle hjemmesider og webshops, der er bygget på et solidt fundament.

For mig handler SEO ikke kun om placeringer i Google. Det handler om at skabe en hjemmeside, som er overskuelig, gennemarbejdet og bygget, så både mennesker og søgemaskiner har let ved at forstå indholdet.

Derfor starter jeg ofte med at feje spindelvævet væk.

Mange hjemmesider er gennem årene blevet fyldt med gamle sider, forældet indhold og løsninger, som ikke længere skaber værdi. Jeg oplever ofte, at det giver et bedre resultat at skabe en klar struktur fra bunden, så det aktuelle indhold får den plads og sammenhæng, det fortjener.

Jeg arbejder med søgeordsanalyser, AI-søgninger, informationsarkitektur, intern linkstruktur og de mange detaljer, som tilsammen styrker både synlighed og brugeroplevelse. Det er sjældent én enkelt indsats, der skaber resultater. Det er summen af mange gennemtænkte beslutninger.

Mine kunder er typisk små og mellemstore virksomheder, som ønsker en samarbejdspartner, der tager ansvar for arbejdet og ikke springer over, hvor gærdet er lavest.

Jeg foretrækker at bruge den ekstra tid, der skal til, frem for at aflevere noget halvt færdigt.

Hvis du ønsker en hjemmeside eller webshop, hvor der er tænkt over både struktur, indhold og synlighed, tager jeg gerne en uforpligtende snak om mulighederne.

Gennem mit arbejde med hjemmesider og den viden jeg har om hvor meget persondata der ikke beskyttes ordentligt så gav det god mening at jeg også hjælper med at få styr på GDPR. Jeg kender arbejdsgangene og ved hvor du kan sætte ind og forholdsvis nemt kan få styr på GDPR i din virksomhed.

Helles ydelser

Klik for at se Helles mest populære ydelser:

Helles cases

Klik for at se nogle kundeopgaver Helle har løst:

Kontakt Helle:

Følg Helle i sociale medier, tilmeld dig hendes nyhedsbrev,
send en mail eller book et uforpligtende møde.

Facebook

Instagram

LinkedIn

YouTube

Tilmeld nyhedsbrev

Send en mail

Book et onlinemøde

Book fysisk møde

Jannies Udtalelse

Jeg lærte Helle rigtigt at kende, da hun fortalte mig noget, der krævede MOD.

Og mod er faktisk noget af det, der kendetegner hende. Helle tør sige lige dét, du har brug for at høre.

Det er en genial egenskab hos en samarbejdspartner, og én jeg sætter stor pris på – også når det indimellem gør lidt ondt at høre. For hun har som regel ret.

Siden jeg lærte både Helles nørdede SEO-hjerne og hendes personlighed at kende, har jeg drømt om at slippe hende løs i backenden på Kundetyper.dk. Søgemaskineoptimering er et område, jeg selv har taget tilløb til på mange forskellige måder gennem årene, men som vi aldrig rigtigt nåede til. Det virkede simpelthen for uoverskueligt.

Nu (i 2026) har jeg endelig realiseret drømmen – og du ser faktisk på resultatet lige nu. Og hold da op, en proces det har været.

Jeg har lært virkelig meget om SEO. Jeg har fået et kæmpe indblik i, hvad mennesker rent faktisk søger efter – og også hvad de spørger deres AI’er om. Helle har værktøjer, der kan vise det, og derfor har vi sammen kunnet bygge den nye hjemmeside med langt større fokus på at besvare de spørgsmål, mennesker faktisk stiller.

Og så har jeg lært et ekstremt grundigt og ordentligt menneske endnu bedre at kende.

Med Helle på holdet er jeg 100 % tryg.

Jeg ved, at hun undersøger tingene. At hun opdager det, jeg selv overser. At hun siger til, hvis hun mener, jeg er på vej i den forkerte retning. Og at hun ikke vælger den nemme løsning, bare fordi den er nem.

Samtidig har jeg været godt underholdt hele vejen. For vi har både knoklet – en hjemmeside med +200 sider er et STORT projekt – nørdet igennem og haft masser af sjove pauser undervejs.

Min eneste advarsel er denne: Hvis du drømmer om at hoppe over, hvor gærdet er lavest – eller om en slags “smertefri fødsel” – så skal du nok vælge en anden. For Helle går grundigt til værks.

Og hvis du vil have det bedste resultat, skal du også være villig til at levere din del af arbejdet. Hun stiller spørgsmål, udfordrer dig og forventer, at du tager stilling.

Medmindre du selvfølgelig overlader det hele til hende – for det kan du også: Hun er Kundetypeuddannet og kan samarbejde med feks. en kundetypeuddannet grafiker, fotograf og tekstforfatter.

Jeg ville til enhver tid føle mig tryg ved at overlade SEO, hjemmesidestruktur og de mange tekniske og strategiske overvejelser omkring en hjemmeside til Helle.

Og jeg kan varmt anbefale hende til andre, der ikke bare vil have lavet noget SEO af meget høj kvalitet – men også vil have en samarbejdspartner, der tænker med, siger sin mening og gør arbejdet ordentligt.

Jannie Ilum Gade
Direktør, Kundetyper.dk & Ilumgade.dk

Vil du se flere af mine samarbejdspartnere?

Gennem årene har jeg mødt mange dygtige mennesker, men kun ganske få ender som samarbejdspartnere på denne hjemmeside. Ingen af dem jeg anbefaler, har betalt for en placering - eller betaler mig for at henvise.

Jeg anbefaler dem, fordi jeg selv har arbejdet sammen med dem, jeg har været tilfreds, jeg har tillid til deres faglighed og jeg ved, at de behandler kunder ordentligt. For mig er det vigtigt, at en samarbejdspartner ikke kun er fagligt dygtig. De skal også være troværdige, holde deres aftaler og være den type mennesker, jeg med ro i maven kan sende videre til mit netværk.

Klik på overskriften for at se mine samarbejdspartnere.